top of page

OPTAKT: RINGSTED IF - FREDERIKSSUND IK: SPÆNDENDE KAMP VENTER LØRDAG



Efter to sejre i træk kom Frederikssund IK ned på jorden med 2-3 mod Karlslunde i weekenden. 1. halvleg var ellers godkendt, med flere store chancer til de gul/blå, men selvom det var 1-0 ved pausen, så lykkedes det KIF at hive alle tre point til sidst.


Derfor er det en kamp af stor vigtighed, der udspiller sig på Ringsted stadion på lørdag kl. 12.30, når FIK er på besøg hos Ringsted IF i DS pulje 1.


Mens FIK har vundet to og tabt to kampe, så har Ringsted IF lige været nummeret bedre og vundet to, men derudover hentet to gange uafgjort i deres to øvrige kampe.

Ringsted IF har især haft rigtigt godt styr på defensiven - for der er nemlig kun scoret en gang på Ringsted-holdet i de fire spillede kampe tilsammen.


Senest vandt Ringsted IF med 1-0 hos B1908, som er absolut bundhold i rækken - indtil nu med lutter nederlag. Generelt kan man sige, at Ringsted IFs modstandere fortrinsvis har været fra bunden af rækken, mens Frederikssund selv har mødt begge to to hold, der ligger i toppen af rækken.


Generelt er det vigtigt for FIK ikke at blive hægtet af top 5, da der allerede tegner sig et mønster af, hvilke hold, der ender i de forskellige halvdele - og der hænger FIK pointmæssigt på, selvom de faktisk indtager den ubehagelige 6. plads lige nu.


Så lad os håbe på, at cheftræner Thomas Gammelgaard har fået lagt den rette plan, og at de offensive kræfter med Deniz Ates, Laurits Hvidtfeldt og Rasmus Hansen igen har fået målstøvlerne rigtigt på.


FIK spiller på hjemmebane i DS næste gang d. 14.september kl. 13.00, hvor AB Tårnby gæster Frederikssund stadion.

bottom of page