Menu

Frederikssund IK - LSF: 0-1

image
Niki Bagge
14. oktober 2024 kl. 19:30

Knebent nederlag mod topholdet!

Det endte desværre ikke, som de fleste tilskuere og hjemmeholdet havde håbet, da LSF lørdag var på besøg på Frederikssund stadion.

Kampen kunne have bragt FIK meget tæt på toppen af rækken, og det var to hold med selvtillid, der tørnede sammen.
Frederikssund IK havde før lørdagens kamp hentet ti point i de sidste fire kampe via tre sejre og en uafgjort, mens LSF kom med tre sejre på stribe.

Nu hedder den stime fire kampe for LSF, men FIK med det knebne 0-1-nederlag fortsat er med i den rigtige halvdel, men afstanden til toppen blev øget oven på weekendens resultater.

Kampen var en intens, men chanceforladt forestilling, hvor to velorganiserede hold ikke gav meget væk til hinanden.

Kampens eneste mål kom efter en lille time, da Jacob Lind scorede efter et fint opspil. Frederikssund forsøgte sig med nogle hurtige omstillinger og lagde et fysisk pres på gæsterne, men det ville ikke lykkedes for FIK - og derfor var blev det 0-1.

Nederlaget for FIK betyder dog imidlertid ikke, at oprykningsspillet er langt væk. Fortsat er FIK på 4. pladsen, men det er tæt i midten af rækken.
Tre hold er trukket en smule fra i toppen - udover LSF er det Ringsted IF og Hørsholm-Usserød IK.
Derfor følger tre hold: FIK med 16 point, samt AB Tårnby og Glostrup, der hver har 15 point.

Det ligner umiddelbart, at det er disse tre hold, der skal kæmpe om de to sidste pladser i den bedste halvdel.

Karlslunde IF og Hvidovre IF hænger også på, men to hold i bunden (Næstved IF og B1908) virker sat.

Næste hjemmekamp på Kalvøen for FIK er lørdag d. 26. oktober kl. 13.00, hvor Hvidovre IF kommer på besøg. Inden da skal TNT’s drenge en tur til Næstved på lørdag d. 19. oktober.

Luk