FIK + 60 Hold (Fodbold Fitness) 2018-04-24T11:54:08+00:00

Frederikssund IK har vores helt eget fantastiske +60 fodboldhold – Er det noget for dig???

FIK tilbyder Alle +60’ere  at opleve og deltage i FODBOLD FITNESS for både kvinder og mænd. Lige nu er der 50 aktive +60 fodboldspillere, men vi har plads til flere.
Hvad er Fodbold Fitness? Fodbold Fitness er motionsfodbold på mindre baner og altid med bold. Fodbold Fitness er sundt, sjovt og socialt.
Det er videnskabeligt bevist, at Fodbold Fitness har en gavnlig virkning på helbredet, især for personer med højt blodtryk, diabetes m.m., hvilket også har været meget omtalt i medierne.
Træningen foregår på kunstbanen i FIK, hver torsdag kl. 10.00 til kl. 11.00 – Alle i målgruppen er meget velkomne.

De mødes på fodboldbanerne ved FIK’s klubhus, Kalvøvej 9, Frederikssund. Der er ingen særlige krav til påklædning udover praktisk sportstøj. Der kræves heller ikke kendskab til fodboldspillets regler samt særlige fysiske kvalifikationer, men godt humør sættes der stor pris på.
Det er gratis at deltage, dog forventer FIK, at der gives en hjælpende hånd med, når der er større arrangementer i klubben.

Ved yderligere spørgsmål, da kontakt Aase Alling på tlf. 20 15 03 64.