Ny Assistent Træner til 1. holdet

Stort velkommen til Allan Arge som ny assistent træner for 1. holdet i sæsonen 2018/2019.

Allan Arge er allerede et kendt ansigt i FIK, idet han i de sidste 3 år har været ungdomstræner i FFB – senest for den talentfulde U17 årgang. Det er også herigennem, at vi fra FIK har iagttaget hans træner talent og scoutet ham som værende et perfekt match til det eksisterende træner team.

Nogle nøgleord som beskriver fodboldpersonen Allan er engageret, ambitiøs, fodbold teoretisk stærk og vel også lidt af en fodboldnørd i ordets positive forstand.

Ud over tiden som ungdomstræner i FFB har han i en årrække, til trods for hans alder på 29 år, trænet ungdomshold i Frederiksværk med gode resultater. Han har også seniorerfaring fra Frederiksværk, hvor han har fungeret som assistent træner for klubbens 1. hold.

Selv glæder Allan sig utrolig meget til opgaven, og det samme gør vi i FIK!

By | 2018-06-12T10:46:47+00:00 12. juni 2018|Nyheder|0 Comments

Leave A Comment