Frederikssund IK kom ned på jorden i Herstedøster

Frederikssunds Sjællandsseriehold spillede fredag aften på udebane mod Herstedøster IC.

På en svær bane havde gæsterne det svært i en første halvleg, som lignede, at det skulle være 0-0 ved pausen. Men kort før og efter halvleg gik det på få minutter helt galt for FIK, da hjemmeholdets Nicolai Beck først scorede to gange i første halvlegs sidste minutter.
Nede med to mål var der lang vej tilbage i anden halvleg, men Frederikssund fik også den værst tænkelige start på 2. halvleg, da Herstedøster allerede i det 47. minut gjorde det til 3-0.
Trods en række fine muligheder mod slutningen af kampen fik gæsterne ikke scoret. Derpå endte en ellers fin stime for Frederikssund, der nu kun er ét point foran netop Herstedøster IC i tabellen.

Frederikssund havde ellers Stephan Traore med fra start igen, ligesom alle målscorere fra tirsdagens flotte 5-0 sejr også var at finde på holdet. Lige lidt hjalp det desværre.
“Man kan sige, at de kloge narrede de mindre kloge”, konstaterede træner Martin S. Hilstrup med henvisning til Herstedøsters mere primitive spillestil, som havde bedre betingelser på den svære bane end FIKs forsøg på pasningsfodbold.
Positivt noterede træneren, at ingen slog op i banen trods modgangen undervejs, og især Adam Kielsgaard og Pelle Sørensen ydede en flot indsats.

FIK har først mulighed for at revanchere nederlaget om en uges tid, når RB 1906 gæster Kalvøen.
Da holdene mødtes tilbage i september blev det til en sejr på 1-0 til Frederikssund.
Kampen spilles på lørdag d. 12. maj kl. 13.00.

 

By | 2018-05-04T22:39:58+00:00 4. maj 2018|Nyheder|0 Comments

Leave A Comment